Søndag morgen satte jeg kajakken i Hjørundfjorden for første gang. En let sommerregn ramte vandoverfladen på det helt stille vand. Færgens bølger skabte kortvarigt lidt mere rytme hvor de fine små dråber ellers lavede deres egen dejlige stille melodi.

Rundt Hustadneset og hilse, måske lidt forstyrrende, "Go morgen" til hytteturisterne, som sad og drak deres morgenkaffe i ro og fred. Efter bare 10 min. padling følte jeg mig helt alene på fjorden, indtil en laks sprang bare 10 meter fra mig og forstyrrede freden på samme måde som jeg havde gjort med tursisterne ved hytterne. Smilet blev større da der sprang flere fine laks og tanken om at fange én enkelt var der kortvarigt, men dét at bare nyde dem i deres rette element her og nu er en virkelig fin oplevelse.

På en stor stein ved Skår og Skårasalen kneisnende bag spiste jeg lidt medbragt frugt mens solstrålerne, langsomt men sikkert, trængte sig vej gennem skyerne. Nu kan fjorden endelig spejle fjeldene, skyerne og himlens fantastiske blå farve, sådan som det altid er på Sunnmøre ... når man ser i turistbrosjurerne. Igen bryder en laks fjordens flotte overflade akkurat da jeg igen sætter mig i kajakken.

Lyden fra de små både med motor begynder at bryde med naturens og håbefulde fiskere er på vej ud på fjorden for at fange deres "livs" fangst med kaffekande og lidt mat i bunde af båden. På turen fra Skår tilbage mod Sæbø kan jeg tydelig mærke sommersolens varme i nakken og jeg tænker HUSK nu at nyde hvert øjeblik, da en stor skygge passerer mig. Jeg ser op og en stor fiskeørn, med hvidt hoved, flyver bare 10-15 meter over mig. Den sætter sig i en bjørk på fjeldsiden bare 30-40 meter fra mig og jeg lader bare kajakken flyde mens jeg sidder helt stille. Den fantastiske fugl spejder ud over fjorden og jeg glemmer næsten at puste. Ørnen fulgte mig et stykke på vej tilbage ved at flytte sig til nye udsigtsposter og endnu en ørn, måske lidt mindre, sad meget højere oppe i fjeldsiden i en bjørk, måske et par?

Jeg glemmer helt at padle, men bliver mindet på at jeg sidder i en lille plastbåd, da en motorbåds bølger igen giver kajakken salsarytmer. Den helt utrolige oplevelse gør at folkene i den båd som passerer mig nok tænkte sit da jeg hilste på dem med dét brede smil og fuldt opspærret øjne, som et barn til juleaften ved pakketid. Da jeg igen passeret hytterne ved Hustadnes er der mere aktiviet og bliver fisket fra land. Jeg runder neset og bølgerne fra færgen, på den nu solbeskinnet fjord, rammer kajakken igen. 

Tilbage i Sæbø havn tager jeg kajakken op og kigger en gang taknemmeligt ud på fjorden som den formiddag gav en helt formidabel oplevelse og tænker: "Hvor er jeg heldig at skulle bo her, TAK".

 

Beklager, eg ikkje klarer at skrive på nynorsk. Jeg er IKKE fugleexpert, så når jeg skriver fiskeørn så er det bare et "kvalifiseret" gæt, men den var brun med hvidt hoved og hvide halefjer og jeg anslår vingefanget på 1,8-2 meter.